Dette er verdens nemmeste kage, som ikke kan glippe for nogen. Herudover er den rigtig hurtig at lave, så du kan sagtens nå den til eftermiddagskaffen eller aftenskaffen.
Ingredienser: 3 æg, 3 dl. sukker , 1 tsk. vanillesukker og 15 tvebakker (til en tærteform på 24 cm).
Pynt: 2 1/2 dl. fløde og 250 g. optøet hindbær.
Sådan laves kagen:
- Pisk æg, sukker og vanillesukker lyst og skummende.
- Knus tvebakkerne.
- Vend tvebakkerne i æggemassen.
- Kom blandingen i formen og bag den ved 175 grader i ca. 20-25 min. Den skal være gylden ovenpå, og selvfølgelig bagt indeni. Lad den herefter afkøle.
- Pisk fløden til skum og vend de optøede hindbær her.
- Fordel hindbærskummet over kagen og server den.
Blandingsforholdet er 1 æg=1 dl. sukker = 5 tvebakker – så kan du selv gange op med den størrelse form du har eller hvor mange du skal lave til – det er jo let.
Du kan variere kagen ved eks. at tilsætte nødder eller mandler i dejen. Eller du kan tilføje små chokoladestykker i hindbærskummet.
Mums… lette kager det er lige mig 😉
Hejsa
Den ser bare lækker ud 😊
Hvormange er der til i denne portion? Hvorlænge kan den stå med fyldet på før den skal serveres?
Med venlig hilsen
Rikke
Hej Rikke
Tak for din besked.
Jo længere tid den står, jo mere “svampet” bliver den. Med frosne hindbær ville jeg nok ikke lade den stå alt for længe, da de jo ikke er forarbejdet.
Men du kunne eventuelt lave den med revet æble i fløden – så tror jeg godt den ville kunne stå. Jeg har dog ikke prøvet det.
God fornøjelse med det.
Mange hilsner fra
Lene
Kan jeg evt. bruge makroner stedet for tvebakker?
Hej Ingelise
Tak for din besked.
Jeg har ikke prøvet med makroner, men jeg tænker da nok man kan gøre det.
Dog bliver den nok lidt sødere end hvis det er med tvebakker.
God fornøjelse.
Mange hilsner fra
Lene
Den ser vildt lækker ud 🤗
Kan jeg bage kagen dagen i forvejen og pynte den på dagen?
Og… Hvor mange personer rækker denne opskrift til?
Tak for opskriften for øvrigt 😍
Hejsa
Ja, det tror jeg da bestemt godt du kan, jeg har dog ikke selv prøvet det.
Det er en lidt “tung” kage, så jeg vil sige om 6 personer kan den godt række til.
God fornøjelse med opskriften – jeg håber du får glæde af det.
Mvh.
Lene
Kan anbefale at lave fløde toppen med halv vanilje skyr og halv fløde
Hej Birgitte
Beklager den sene tilbagemelding – der er gået sommer i bloggen p.t.
Det lyder som en lækker kombination du har fundet der – det skal jeg da også prøve 🙂
Fortsat god sommer.
Mvh.
Lene
Tror du man kan lave den med fiberskorper i stedet for tvebakker?
Venlig hilsen
Charlotte
Hej Charlotte jeg har ikke prøvet det, men umiddelbart tænker jeg da. Kan ikke tro der er meget forskel på indholdet i de 2 produkter. Men lad mig høre hvordan det går, hvis du prøver det af. God fornøjelse. Mvh. Lene