Om et øjeblik har vi påskeferie- Niels, Wendy og jeg. Når vi kommer fra job skal det sidste bare pakkes – og så drager vi til vores dejlige sommerhus, som vi købte i januar. Så påskeferie er lig med sommerhus. Tænk at vi er så priviligeret, at det har været muligt for os at købe denne perle. Her er stille og ro, kulsort om natten og en skøn natur.

I år er vi så heldige at vi har en rigtig lang påskeferie – jeg skal faktisk først på arbejde igen den 1. Maj. Jeg glæder mig til at have rigtig mange dage i sommerhuset, hvor vi rigtig skal finde ud af hvordan det er at bo i sommerhuset (vi har øvet lidt).

Vi skal lave en masse praktiske ting deroppe, men vi skal også hygge med et par påskefrokoster med god mad og masser af hygge med venner og familie. Vi skal dovne, gå ture, jeg skal strikke og nyde det gode vejr, som de lover i påsken.

Jeg er bare så klar til påskeferie ! God påske til jer alle og tak fordi I læste med.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *