, ,

Rabarberkage med marengs

Denne rabarberkage minder om den klassiske Bedstefars Kage, som de fleste kender. Jeg synes dog, at denne her er lidt bedre, da jeg godt kan lide kombinationen af det syrlige – fra rabarberne og det sødlige – fra marengsen.

Og er du en rigtig “sukkergris”, kan du jo lave dobbelt portion af marengsen, hvis du synes den skal have endnu mere af det søde på toppen af kagen.

Den er let at lave og smager rigtig godt, så det er bare at gå i gang, mens du måske stadig har rabarberne i haven.

Ingredienser: 

Fyld: 250-300 g. rengjorte rabarber som er skåret i små stykker, 2 spsk. sukker.

Dej: 50 g. smeltet smør, 1 dl. mælk, 2 æg, 2 dl. sukker, 2 tsk. vanillesukker, 3 dl. hvedemel, 1 1/2 tsk. bagepulver

Marengs: 3 pasteuriseret æg, 175 g. sukker.

Sådan laves dejen:

  1. Hæld rabarberne som er skåret i stykker i en skål og vend dem med 2 spks. sukker, og lad dem stå mens du tilbereder dejen.
  2. Smelt smøret og bland det med mælken.
  3. Pisk æg og sukker hvidt og skummende.
  4. Bland hvedemel, vanillesukker og bagepulver.
  5. Bland melblandingen skiftevis med smør/mælk i æggemassen.
  6. Hæld dejen i en springform (almindelig størrelse).
  7. Strø rabarberstykkerne udover kagen.
  8. Bag kagen ved 175 gr. i alm. ovn i ca. 30 min.

Sådan laves marengs:

  1. Pisk æggehviderne stive
  2. Tilsæt sukkeret lidt efter lidt.

Når dejen er bagt, dages kagen ud af ovnen og marengsmassen fordeles ovenpå i et jævnt lag. Sæt dejen tilbage i ovnen og bag den ca. 10 min. mere.

Husk at holde øje med kage. Marengsen skal kun være gylden – ikke sort, og marengsen skal stadig være blød inden i. Det er en af de ting som gør, at den er rigtig god !

Jeg har ikke prøvet andre variationer af kagen, men jeg vil tro at man også kan bruge blåbær eller æblestykker som er vendt i kanel/sukker.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *