Fødselsdagsboller
Ingredienser: 1000 g. hvedemel, 5 dl. vand, 100 g. margarine, 100 g. sukker, 50 g. gær, 1 æg og 1/2 tsk salt.
- Gæren udrøres i den lunede væske – ca. 30 gr.(vand og margarine).
- De øvrige ingredienser og ca. 2/3 melet tilsættes. Start med at tilsætte halvdelen af melet – og tilsæt så efterhånden. Kunsten er at de lige nøjagtig skal have så meget mel, at de stadig slipper hænderne og bordet. Men endelig ikke for meget mel – så bliver de tunge og kompakte.
- Dejen æltes godt til konsistensen er passende.
- Herefter skal den hæve tildækket i ca. 30 min.
- Dejen æltes så igennem, deles og rulles til boller.
- Bollerne efterhæver tildækket et lunt sted ca. 30 min
- Pensles med mælk og bages i en forvarmet ovn ved 200 gr. i 12-15 min til de er gyldne ovenpå.
Hej Lene.
Jeg snupper lige opskriften – takker!
kh Dorthe
Sikke en blød dej! Det lover godt!
kh Dorthe
Hej Dorthe du er altid velkommen til at bruge mine opskrifter – jeg håber bollerne blev gode 🙂
Tak, jeg er lige inde og hente den i dag også. Kh nabo☕️🍞
Ja de er super lækre👍👍
Hvor er det dejligt at du bruger opskrifterne – jeg må få lagt lidt flere ind 🙂