Bagt kartoffel med duchesse
Ingredienser til 4 personer: 6 små bagekartofler, 50 g. smør, 2-3 past. æggeblommer, salt, peber, 1 stor håndfuld bredbladet persille som er hakket.
- Vask og tør bagekartofler.
- Læg dem på en bund af groft salt og bag dem i ovn ved 180 gr. ca. 1 time og 15 min.
- Skær rundt i kanten på kartoflerne og skrab med en teske kartoffel kødet ud i en skål.
- Mos og bland kartoffel med smør og rør det til en ensartet konsistens.
- Kom æggeblommer i og smag til med salt, peber og hakket bredbladet persille.
- Kom kartoffelmassen i en sprøjtepose med stjernetyl.
- Sprøjt massen i den bagte kartoffel, kom de 6 bagte kartofler med duchesse fyldet tilbage i en forvarmet ovn ved 200 gr. i 20 min til de er gyldne
Man kan med fordel bage kartoflerne dagen før og lave fyldet. Bare smag fyldet til med hakket persille på selve dagen og bages inden servering.
Tip: Andre krydderurter som timian, purløg og basilikum kan også bruges.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!