,

Sunde pandekager med oksekødsfyld

Disse pandekager er meget sunde og indeholder få kalorier pr. person. Det grønne fyld kan naturligvis varieres med hvad man har i køleskabet eller hvad du måtte have lyst til netop denne dag.

Ingredienser:

Pandekager: 200 g hytteost, 3 æg, 35 g. fuldkornsspeltmel, 1 dl. mælk, 10 g. chiafrø, salt og peber.

Oksekødsfyld: 300 g. hakket oksekød, 1 løg, 1 fed hvidløg, 1 dåse hakkede tomater, 1 tsk. paprika, salt og peber.

Grønt fyld: 1 peberfrugt, 1/2 agurk og 1 tomat.

Pandekager:

  1. Blend hytteost, æg og mælk sammen, så “klumperne” i hytteosten forsvinder.
  2. Tilsæt så melet, derefter chiafrø, salt og peber.
  3. Steg pandekagerne på en varm pande, sørg for de er godt bagte inden du vender dem, ellers kan de godt falde fra hinanden.

Oksekødsfyld:

  1. Snit løg og hvidløg fint og svits det i en gryde med lidt olie.
  2. Tilsæt kødet og lad det brune af sammen med paprika.
  3. Tilsæt så de hakkede tomater
  4. Lad retten simre et par minutter og smagt til med salt og peber.

Grønt fyld:

  1. Skyl og skær peberfrugt, agurk og tomater i tern.

Server pandekagerne fyldt med oksekødsfyld og grønt.

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *