En rigtig dejlig julekage – og lidt af en klassiker fra min barndom, hvor mine bedsteforældre ofte lavede denne kage. Det er en lidt “tung” kage, som egner sig bedst til efterår og vinteren.

Ingredienser:

Lagkage: 185 g. mørk sirup, 75 g. brun farin, 3 æg, 185 g. hvedemel, 1 1/2 tsk bagepulver, 1 1/2 tsk. kanel, 3/4 tsk. stødt nellike, 1 1/2 tsk. stødt ingefær.

Smørcreme: 125 g. blødt smør, 200 g. flormelis, 1 æggeblomme.

Evt. abrikosmarmelade

  1. Sirup, farin og æg piskes skummende
  2. Alle de tørre ingredienser blandes og røres heri.
  3. En springform smøres 0g drysses med mel. Du kan også bruge bagepapir deri i stedet.
  4. Dejen hældes i formen og bages 20-25 min. ved 200 grader.
  5. Lad kagen køle HELT af inden du deler den i to.
  6. Lav smørcremen ved at piske alle ingredienserne sammen indtil sukkeret er opløst. Pas på ikke at piske alt for meget, da cremen godt kan skille, hvis den bliver pisket for meget i.
  7. Fordel smørcremen på bunden, og herefter et lagt abrikosmarmeladen. Jeg synes abrikosmarmeladen giver lidt friskhed i en kage, som godt kan være lidt “tung”.
  8. Den anden halvdelen af kagen kommes ovenpå, og herefter pyntes kage med kakaoglasur og mandel-splinter (eller andet pynt)
  9. Lad den gerne stå på køl 1 dag eller 2 – jo mere svampet bliver kagen.

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *